DK EN Translated by machine

I en sag om mangler ved en båd, der blev afgjort af Østre Landsret i 2021, var det omtvistet, om købet var et forbrugerkøb eller et civilkøb. Er der tale om forbrugerkøb, er køberen på en række punkter gunstigere stillet rent juridisk end ellers. 

Landsretten fandt ligesom byretten at selvom den indledende kontakt skete direkte mellem køber og sælger, havde en bådforhandler medvirket så væsentligt til handlens gennemførelse bl.a. ved fremvisning, udarbejdelse af købsaftale og betalingsformidling at købet måtte anses som formidlet af forhandleren. Dermed var der tale om et forbrugerkøb efter købelovens § 4 a, stk. 2. 

Da manglerne ved båden viste sig inden seks måneder efter levering (i dag udvidet til 1 år), gjaldt formodningsreglen i § 77 a, stk. 3, og sælgeren kunne ikke bevise, at manglerne ikke var til stede ved levering. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom og tilkendte køber fuld erstatning for dokumenterede udgifter til afhjælpning af manglerne. (U 2021.1571 Ø)

Universadvokater - når rigtigt er vigtigt

Den første snak koster ikke noget.

+45 89 34 35 36
mail@universadvokater.dk

Vestergade 3, DK-8000 Aarhus C
Havnepladsen 2A, DK-5700 Svendborg

Kontakt os
Vores hjemmesider