Alexander Hoyer Olsen ved, hvad knob er - både dem, der lugter af diesel eller salt vind i sejlene, og dem, der fx er flamske, krydsfed og råbånd. Og han kan ud over Karnov læse vand, vind og bølgegang og kender ord som kølbolt, rig, vant, stag, bom og kordel.

Alexander tilbragte hele sin barndom og teenageårene i vandkanten ved Svendborgsund, hvor han voksede op med forældre og en bror med samme store bådinteresse som han selv. Familien krydsede det sydfynske øhav tyndt i dage og uger. Op gennem årene er det bl.a. blevet til en 20 fods Explorer, en 25 fods Larson som åben Bowrider og en 37 fods Fairliner med flybridge og duplikatstyring.

Han fik speedbådscertifikat som 15-årig og var sammen med sin bror Joachim den stolte ejer af først en gummibåd med påhængsmotor og siden en speedbåd med jetmotor. Sejlbåde har han også sejlet under hele sin opvækst, fra optimistjolle og opefter.

Familiebåden har gennem årene ligget ved private broer og i Troense Havn og Thurøbund Marina (Gambøt Lystbådehavn). Nu har den hjemme ved Vemmenæs Anløbsbro på Tåsinge.

Blandt Alexander Hoyer Olsens klienter er såvel aktive sejlere og bådejere som aktører i de forskellige brancher og foreninger, der omgiver dem - bådebyggere, reparatører, opbevaringsfirmaer, polering og coating, bådmekanikere, sejlklubber, yachtværfter, bådudlejere ...

Meget få, om nogen andre, danske advokater arbejder dedikeret med bådjura.

Læs mere om Alexander på universadvokaters hjemmeside

Har du som bådejer fået afslag fra dit forsikringsselskab på dækning af et erstatningskrav?

Mange bådejere oplever, at forsikringsselskabet afviser dækning med henvisning til egen skyld, grov uagtsomhed, manglende opfyldelse af forsikringsbetingelserne eller lign., eller fordi selskabet fortolker forsikringsbetingelserne meget snævert. En sådan afvisning kan have store økonomiske konsekvenser - men det er langt fra altid givet, at afvisningen er korrekt.

Vi yder juridisk rådgivning og bistand til bådejere, der har modtaget afslag på forsikringsdækning. Vi gennemgår dine forsikringsbetingelser, hændelsesforløbet og selskabets begrundelse og vurderer, om afslaget kan anfægtes. Vi forhandler med forsikringsselskabet eller hvis nødvendigt - fører sagen videre ved ankenævn eller domstole. 

Kontakt os og få en vurdering af din sag, så du får klarhed over dine rettigheder og dine muligheder. Få den dækning, du har betalt for.

 ----------------

Lad os nævne nogle få domme - der ikke alle går bådejerens vej: 

I en sag fra 1981 (U.1981.782S) lagde retten til grund, at en skade på masten på et lystfartøj skyldtes en sejlsætningsfejl, hvorfor den ikke var dækket af den tegnede lystfartøjsforsikring. Forsikringen dækkede kun skade på mast og bom, som knækker under sejlads og forudsat, at bruddet ikke skyldes materialefejl, råd, slid eller lignende årsager, og at riggen var i orden og forsvarligt sat. Skaden skete under et blæsevejr med vindstyrker på op til 12 m/s, og det blev vurderet, at mastens knæk under disse omstændigheder ikke var omfattet af forsikringen. 

I sagen U.1978.787S nægtede retten forsikringsdækning for skader på en fiskekutter, da den blev ført af en skipper uden den nødvendige uddannelse. Forsikringsselskabet havde forinden afvist dækning med henvisning til, at forsikringsbetingelserne krævede, at fartøjet skulle føres af en kvalificeret. 

I SH2024.BS-60061/2023-SHR kom Sø- og Handelsretten frem til, at skibsejeren havde krav på dækning i henhold til en kaskoforsikring efter et forlis i vestgrønlandsk farvand. Skibsføreren havde ikke fremkaldt forsikringsbegivenheden ved grov uagtsomhed, som angivet i forsikringsbetingelserne, og forsikringsselskabet kunne derfor ikke afslå eller nedsætte dækningen. 

I en sag fra 2022 (U.2022.2331, FED2022.98) afviste et forsikringsselskab dækning af en stjålet fiskekutter, da ejeren ikke havde anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet uden unødigt ophold og ikke havde oplyst, at han havde mistanke om, hvem der havde stjålet båden. Landsretten fandt, at ejeren havde tilsidesat sine pligter i henhold til forsikringsaftaleloven, hvilket havde medført, at forsikringsselskabets mulighed for at undgå tab var blevet betydeligt forringet. Forsikringsselskabet var derfor berettiget til at afvise dækning.

Endelig kan nævnes en Højesteretsdom fra 1932 (U.1932.1048H) hvor man lagde til grund, at en sunket fiskekutter, der blev bjerget, ikke kunne kondemneres [erklæres usødygtig eller kassabel], selv om træværket var gennemtrængt af ildelugtende ammoniak fra rådden fisk. Forsikringen måtte derfor erstatte forringelsen af salgsværdien, selv om brugsværdien for kutterens ejer efter reparation formentlig var uforringet.

I en dom fra 2021 (U.2021.1571) blev det vurderet, at et bådkøb var formidlet af en erhvervsdrivende, og derfor skulle anses som et forbrugerkøb i medfør af købelovens § 4 a, stk. 2.

Landsretten lagde navnlig vægt på disse omstændigheder:

• Sælgeren havde selv opslået salgsannoncen på en hjemmeside med sine private kontaktoplysninger.
• Køberen blev henvist til at besigtige båden hos en erhvervsdrivende (M), som fremviste båden uden sælgerens tilstedeværelse.
• Købsaftalen blev udfærdiget af M, og det var Ms standardvilkår, der indgik som en del af aftalen.
• Betalingerne blev delvist håndteret gennem M, og M fakturerede sælgeren et salær på 25.000 kr. inkl. moms.

Landsretten fandt, at M havde medvirket ved handlens afslutning i et sådant omfang, at købet måtte anses for formidlet af M. Dermed var der tale om et forbrugerkøb.

Mangler ved båden viste sig inden seks måneder efter leveringsdatoen, hvilket medførte en formodning for, at manglerne var til stede ved leveringen, jf. købelovens § 77 a, stk. 3.

Sælgeren kunne ikke godtgøre, at manglerne ikke var til stede ved leveringen, og køberen fik derfor medhold i sit krav om afhjælpning af manglerne.

Kommer du ud for en kollision, en anden form for havari, brand, stormskader eller andre ulykker, gælder det selvsagt først om at sikre mennesker, dyr og båd mv.

Så snart det akutte er overstået, er det tid at tænke på den kommende tid: økonomien og måske i værste fald risikoen for strafansvar.

• Hvis der er en modpart involveret, så sørg for at få oplyst og se dokumentation for navn, bopælsadresse, e-mail mv. Få også alle relevante oplysninger om modpartens forsikring, hvis der kan være tale om en forsikringsdækket skade.
• Er modparten ikke ejer af båden, så få alle identifikationsoplysninger om ejeren, der fx kan være en bådudlejer.
• Få ligeledes alle identifikationsoplysninger om eventuelle uvildige vidner på andre både, i havnen, eller hvor de nu måtte befinde sig. Man skal kunne finde frem til dem bagefter.
• Notér nøjagtig tid og lokation.
• Sæt dig i fred og ro snarest muligt og skriv et detaljeret notat om forholdene og forløbet. Lav gerne også skitser. Alt sammen faktuelt og objektivt, ikke emotionelt.

Husk at gøre flittigt brug af mulighederne i din smartphone.

Gennemfotografér ikke bare skaderne, men tag også fotos af modpartens og eventuelle vidners både eller af broen, bolværket eller skæret, som du ramlede ind i. At modparten selv og eventuelle vidner også figurerer på nogle af fotografierne, er kun en fordel.

Brug også meget gerne telefonens lydoptager til at optage dine samtaler på stedet med modparten og eventuelle vidner, men bed først om lov til det og gem optagelserne.

Husk at et kamera og en mikrofon kan virke provokerende på nogen i en spændt situation, så sørg for at forklare og afdramatisere, inden du begynder optagelserne.                     

Detaljerede notater, der er nedskrevet straks efter episoden, fotografier og lydoptagelser støtter ikke alene din hukommelse, men kan i sig selv gøre den afgørende forskel over for forsikringsselskabet eller retten.

Er akutte reparationer nødvendige, er dokumentationen ekstra vigtig, men du skal også så vidt overhovedet muligt kontakte dit forsikringsselskab og aftale nærmere, inden reparationerne går i gang.

Når du krydser rundt i det sydfynske øhav eller andre dejlige steder, er Bekendtgørelse 2002-04-15 nr. 9139 om standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne forhåbentlig ikke det, der fylder mest i tankerne - men det er godt at kende.

Standardreglementet gælder nemlig for alle danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne.

Hver enkelt havn har dog mulighed for at udarbejde et individuelt ordensreglement, som så gælder i tillæg til standardreglementet og ikke må være i strid med standardreglementets bestemmelser. Et individuelt reglement skal indeholde en beskrivelse af havnens land- og søområde samt eventuelle særlige ordensregler. Det individuelle ordensreglement skal henvise til standardreglementet og skal godkendes af Kystdirektoratet.

Havnemyndigheden

Det er havnemyndigheden, som skal sikre overholdelse af standardreglementet samt eventuelle individuelle ordensreglementer. Enhver, der befinder sig på havneområdet, skal efterkomme havnemyndighedens anvisninger og påbud.

Havnemyndigheden er, alt efter havnens status, kommunalbestyrelsen, havnebestyrelsen eller havnens private ejer. I det daglige udøves myndighedsbeføjelsen af havnefogeden eller havnemesteren.

Læs standardreglementet her.

Vigepligtsreglerne til søs er en central del af de internationale søvejsregler, som er inkorporeret i dansk ret gennem bekendtgørelse nr. 1083 af 20. november 2009 om søvejsregler. Disse regler har til formål at fremme sikkerheden til søs og minimere risikoen for kollisioner mellem fartøjer. For små lystfartøjer, som ofte anvendes til rekreative formål, er det særligt vigtigt at forstå og overholde vigepligtsreglerne, da disse fartøjer ofte deler farvande med større og mere manøvredygtige skibe.

Generelle principper for vigepligt

Vigepligtsreglerne er fastsat i kapitel B i søvejsreglerne, som regulerer styring og sejlads. Reglerne opstiller to typer handlingsnormer: absolutte normer og skønsprægede normer. De absolutte normer omfatter klare regler om vigepligt, lanterneføring og signalgivning, mens de skønsprægede normer kræver en konkret vurdering af omstændighederne, såsom krav om godt sømandskab og behørig udkig.

For små lystfartøjer er det især vigtigt at være opmærksom på regel 5 i søvejsreglerne, som pålægger alle skibe en pligt til at holde "behørig udkig såvel ved brug af syn og hørelse som ved brug af alle forhåndenværende midler, der er hensigtsmæssige under de foreliggende omstændigheder og forhold". Denne regel er skønspræget og kræver, at føreren af et lystfartøj løbende vurderer situationen og faren for sammenstød.

Specifikke vigepligtsregler
Maskindrevne skibe og sejlskibe

Ifølge søvejsreglerne skal et maskindrevet skib, der er let (ikke beskæftiget med fiskeri eller anden aktivitet, der begrænser dets manøvreevne), vige for:

 Et skib, der ikke er under kommando.

1. Et skib, der er begrænset i sin evne til at manøvrere.
2. Et skib, der er beskæftiget med fiskeri.
3. Et sejlskib.

Sejlskibe, der er lette, skal på samme måde vige for skibe, der ikke er under kommando, skibe med begrænset manøvreevne og fiskende skibe. Dette betyder, at sejlskibe generelt har forrang over maskindrevne skibe, men de skal stadig udvise agtpågivenhed over for skibe med særlige begrænsninger.

Fiskefartøjer

Et skib, der er beskæftiget med fiskeri, skal så vidt muligt vige for skibe, der ikke er under kommando, eller skibe, der er begrænset i deres evne til at manøvrere.

Skibe hæmmet af dybgang

Alle skibe, bortset fra dem, der ikke er under kommando eller har begrænset manøvreevne, skal undgå at vanskeliggøre sikker passage for skibe, der er hæmmet af deres dybgang. Disse skibe skal dog navigere med særlig forsigtighed og tage hensyn til deres specielle situation.

Retspraksis og ansvar

Retspraksis viser, at overtrædelse af vigepligtsreglerne ofte fører til erstatningsansvar i tilfælde af kollisioner. I sagen SH2005.S-0019-03 og S-0021-03 blev det vurderet, hvem der bar ansvaret for en kollision mellem coasteren "Lille Tanja" og lystfartøjet "Leon". Sagen illustrerer, hvordan retten vurderer skyldspørgsmålet ud fra overholdelsen af søvejsreglerne.

En anden relevant sag er FED1995.362, hvor en færge og et fiskefartøj kolliderede. Retten fandt, at begge parter havde udvist betydelig uagtsomhed, og ansvaret blev fordelt med 60 % til færgen og 40 % til fiskefartøjet. Sagen understreger vigtigheden af at holde behørig udkig og overholde vigepligtsreglerne, da begge parter blev kritiseret for manglende agtpågivenhed.

 Godt sømandskab og skønsprægede normer

Ud over de specifikke vigepligtsregler er der en generel forpligtelse til at udvise godt sømandskab. Dette indebærer, at føreren af et lystfartøj skal navigere på en måde, der respekterer sikkerheden for alle skibe i nærheden. Overtrædelse af denne forpligtelse kan føre til ansvar, selv hvis de specifikke vigepligtsregler ikke er blevet overtrådt.

Særlige forhold for små lystfartøjer

Små lystfartøjer, der ofte anvendes til rekreative formål, kan have begrænset manøvreevne og udsyn sammenlignet med større skibe. Dette stiller særlige krav til føreren af sådanne fartøjer. Ifølge bekendtgørelse nr. 956 af 26. september 2012 skal føreren af et mindre fartøj sikre, at fartøjet føres i overensstemmelse med godt sømandskab, og at menneskeliv på søen sikres fuldt betryggende.

Desuden skal små fartøjer, der anvendes til professionel oplæring i sejlads, overholde særlige sikkerhedsinstrukser, som er fastsat af rederen. Disse instrukser skal tage højde for risikofaktorer som accelerations- og bremsekræfter, risiko for overbordfald og nedkøling samt høj fart.

Danmark er et foreningsland, og det giver ofte god mening at organisere fælles aktiviteter og interesser omkring en forening. Det gælder også, når samlingspunktet er lystbåde.

Mange foreninger fungerer udmærket i mange år med vedtægter og andre foreningsdokumenter, der mildt sagt ikke lever op til de højeste juridiske standarder. Så det er fristende at tage chancen, når man stifter en forening, specielt hvis der er tale om en mindre, fritidsorienteret forening.

Men ... selvgjort er selvforskyldt.

Beslutter I at tage chancen, kan I hente inspiration talrige steder på nettet, fx på DIFs hjemmeside om Jura og foreningsdrift.

Vi hjælper gerne, hvis I vil gøre det professionelt fra starten, eller er kommet til et punkt, hvor I fornemmer, at det er på tide at få styr på tingene, fx fordi medlemsantallet er vokset, eller I er blevet involveret i aktiviteter med større økonomisk risiko.

Sø- og Handelsretten har givet et selskab medhold i en sag mod et forsikringsselskab om forsikringsdækning efter forliset af en husbåd under bugsering fra Sakskøbing til Hvide Sande i september 2017.

Forsikringsselskabet afviste at udbetale erstatning med henvisning til, at en række betingelser i en slæbeattest ikke var overholdt. Forsikringsselskabet gjorde blandt andet gældende, at husbåden ikke var sødygtig, og at manglende opfyldelse af betingelserne fratog selskabet retten til dækning.

Retten fandt imidlertid, at forsikringsaftalen var gyldigt indgået, og at husbådens forlis var en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Samtidig blev det ikke bevist, at husbåden var usødygtig ved afgang, eller at eventuelle mangler i forhold til slæbeattestens krav havde forårsaget forliset.

Dommen understreger, at forsikringsselskaber ikke automatisk kan afvise dækning med henvisning til sikkerhedsforskrifter. Hvis en sikkerhedsforanstaltning ikke er overholdt, skal forsikringsselskabet som udgangspunkt kunne påvise en sammenhæng mellem overtrædelsen og skaden.

Forsikringsselskabet blev derfor dømt til at betale kr. 1,1 mio. i erstatning med tillæg af renter samt sagsomkostninger til selskabet.

Har du styr på forsikringsbetingelserne før bugsering?

Sagen illustrerer, hvor vigtigt det er at gennemgå forsikringsvilkår, slæbeattester og øvrige sikkerhedskrav grundigt, inden en bugsering gennemføres. Selv mindre afvigelser fra de aftalte betingelser kan føre til tvister om forsikringsdækningen, hvis der senere opstår en skade.

For bådejere, rederier og virksomheder kan juridisk rådgivning inden en bugsering være afgørende for at sikre, at alle krav er opfyldt, og at forsikringsdækningen ikke efterfølgende bringes i tvivl.

universadvokater rådgiver om forsikringsretlige spørgsmål, herunder fortolkning af forsikringsvilkår, søloven, ansvarsforhold og tvister med forsikringsselskaber. Kontakt os gerne, hvis du ønsker en vurdering af dine forsikringsforhold før eller efter en skade.

(Dommen blev anket til Østre Landsret, men anken blev tilsyneladende hævet af forsikringsselskabet)

I en nyere ankesag fra Vestre Landsret fandt landsretten, at en skipper var erstatningsansvarlig for en ulykke under sejlads, hvor en gæst blev ramt af storsejlets skøde i forbindelse med en vending.

Skipperen havde ikke udvist den fornødne agtpågivenhed, idet han som ansvarlig for sejladsen skulle have taget hensyn til gæstens færden om bord og adviseret om vendingen.

Det var uden betydning, at både skipper og gæst var erfarne sejlere.

Landsretten fandt endvidere, at gæsten hverken havde udvist egen skyld eller accepteret en risiko, der kunne begrunde en nedsættelse af ansvaret, og ændrede derfor byrettens frifindelsesdom.

Afgørelsen er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2021.954 V.

Ansvar ved bådulykker er et komplekst område inden for søretten, der involverer både nationale og internationale regler. Søloven (LBKG 2023-06-29 nr. 1013) indeholder en række bestemmelser, der regulerer ansvar ved søulykker, herunder personskade, tingsskade og tab af forsørger.

Førerens ansvar

Føreren af en båd har en grundlæggende pligt til at navigere sikkert og overholde søvejsreglerne. Søloven § 152 a fastsætter et objektivt ansvar for førere af visse fartøjer, herunder speedbåde og vandscootere, for personskade og tab af forsørger, der forårsages ved en søulykke. Det objektive ansvar indebærer, at føreren kan holdes ansvarlig, uanset om der foreligger skyld. Bestemmelsen lyder:

"Den, der er ansvarlig for en speedbåd med en skroglængde under 15 m, en vandscooter eller et lignende fartøj, [...] er uden hensyn til skyld ansvarlig for personskade og tab af forsørger, som fartøjet forvolder i forbindelse med en søulykke".

Dog kan erstatningen nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde har medvirket til skaden ved forsæt eller grov uagtsomhed. Dette er i overensstemmelse med almindelige erstatningsretlige principper, hvor medvirken fra skadelidtes side kan påvirke erstatningsansvaret.

I tilfælde, hvor der er tale om sammenstød mellem skibe, reguleres ansvaret af Søloven § 161. Her gælder det, at hvis skylden alene ligger på den ene side, skal den skyldige erstatte al skade. Hvis der er skyld på begge sider, fordeles ansvaret efter graden af skyld, eller skaden deles ligeligt, hvis en præcis fordeling ikke kan fastlægges.

Ejerens ansvar

Ejeren af en båd kan under visse omstændigheder også holdes ansvarlig for skader, der forårsages af fartøjet. Søloven § 151 fastslår, at rederen hæfter for skade, der er forårsaget ved fejl eller forsømmelse i tjenesten af skibsfører, mandskab eller andre, der udfører arbejde i skibets tjeneste.

Ejeren kan således blive holdt ansvarlig, selv om vedkommende ikke selv har ført båden, hvis skaden skyldes fejl begået af personer, som ejeren svarer for. Ejeren kan dog søge regres mod den person, der faktisk har forvoldt skaden, jf. § 151, stk. 2, dvs. kræve dækning hos skadevolder for det, rederen skal betale til skadelidte.

§ 151 er efter sin ordlyd tydeligvis rettet mod traditionel erhvervsmæssig skibsfart, men søloven indeholder ikke en udtrykkelig definition af, hvem der kan betegnes som reder. Ifølge forarbejderne til søloven afgøres dette efter en konkret vurdering, hvor udgangspunktet er, at rederen er den, der forestår driften af skibet, og i hvis økonomiske interesse skibet opererer.

Det betyder, at ejeren af en fritidsbåd kan anses som reder, hvis vedkommende opfylder disse kriterier. Administrative forskrifter præciserer, at ejeren af en fritidsbåd som hovedregel vil have status som reder, hvis båden lånes ud til en anden person. Ejeren har i så fald pligt til at sikre, at lovens regler overholdes, og kan gøres ansvarlig for overtrædelser, hvis vedkommende har været bekendt med dem uden at gribe ind.

Passagerers/besætningsmedlemmers ansvar

Passagerer kan i visse tilfælde også pålægges ansvar, hvis deres handlinger direkte har bidraget til ulykken. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis en passager har forstyrret føreren eller på anden måde handlet uagtsomt, og dette har ført til en ulykke. Søloven indeholder dog ikke specifikke regler om passagerers ansvar, hvorfor sådanne situationer vil blive vurderet efter almindelige erstatningsretlige principper.

Forsikringsdækning

Forsikringspligten for speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer er fastsat i Søloven § 154 a. Forsikringspligten påhviler den, der benytter fartøjet eller lader det benytte, og svarer til princippet i færdselslovens regler om ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer. Forsikringen dækker typisk skader på tredjemand, men det er vigtigt at være opmærksom på eventuelle undtagelser i forsikringsbetingelserne.

Juridiske konsekvenser

Ved alvorlige ulykker, der resulterer i personskade eller dødsfald, kan der være både civilretlige og strafferetlige konsekvenser. Civilretligt kan den ansvarlige part pålægges at betale erstatning for skaderne, herunder tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte samt tab af forsørger. Strafferetligt kan der blive tale om bøder eller fængselsstraf, afhængigt af omstændighederne.

Internationale regler

Ved ulykker i internationalt farvand finder internationale søfartsregler og konventioner anvendelse. Det kan eksempelvis være reglerne i SOLAS-konventionen (International Convention for the Safety of Life at Sea) eller MARPOL-konventionen (International Convention for the Prevention of Pollution from Ships).

Domspraksis og fortolkning

Domspraksis spiller en vigtig rolle ved fortolkningen af reglerne om ansvar ved bådulykker. Et par eksempler kan illustrere dette; selv om de vedrører erhvervsmæssige forhold, er de også relevante og illustrative for, hvad der gælder for fritidssejlads.

En Sø- og Handelsretsdom fra 1961 (U.1961.982S) fastslog, at erstatningsansvaret skulle nedsættes, fordi skadelidte selv havde handlet uagtsomt, da en fiskerbåd sank efter at have påsejlet en knækket bundgarnspæl i hårdt vejr.

En dom fra 1975 (FED1996.75) pålagde en fiskeskipper ansvar for at undlade at give tilstrækkelig instruktion til hans besætningsmedlemmer, hvilket førte til en arbejdsulykke.

Objektivt ansvar

Søloven § 152 a fastlægger et objektivt ansvar for speedbåde og vandscootere, hvilket er en undtagelse fra det almindelige culpaansvar, der ellers gælder i dansk ret. For at man kan ifalde erstatningsansvar skal der ellers normalt foreligge culpa fra skadevolders side, dvs. at vedkommende skal have handlet forsætligt eller uagtsomt. Objektivt ansvar betyder, at skadevolderen er ansvarlig for følgerne, selv om der ikke kan påvises skyld eller uagtsomhed.

Ifølge forarbejderne til § 152 a har man vurderet, at risikoen ved sejlads med speedbåde og vandscootere er så høj, at det er rimeligt at pålægge føreren et objektivt ansvar for personskade og tab af forsørger.

Sammenstød mellem skibe

Ved sammenstød mellem skibe reguleres ansvaret af Søloven §§ 161-162.

Hvis ingen af parterne bærer skylden for sammenstødet, der således skyldes en ulykkelig hændelse, eller hvis det ikke kan fastslås, hvem der har skylden, bærer hvert skib sin egen skade. Dette gælder dog ikke for personskade og tab af forsørger, hvis mindst ét involveret fartøj er omfattet af § 152 a.

Skibsregistret er i den korte version - et offentligt, digitalt register under Søfartsstyrelsen, hvis hovedopgave er at registrere rettigheder over bl.a. danske skibe og andre fartøjer og at kontrollere, at fartøjerne opfylder betingelserne for registrering. I Skibsregistret noterer man navnlig ejerskab til og pant mv. i skibe.

Formelt set udgøres Skibsregisteret af Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister og Fartøjsfortegnelsen.

Skibe på 20 bruttotons (BT) eller mere skal registreres. Ejer du så tung en fritidsbåd, men det gør de færreste, har du pligt til at registrere båden og dit ejerskab og til at registrere, når du afhænder eller ophugger den.

Ejerskab til og rettigheder over skibe under 20 BT kan ikke registreres i Skibsregistret. Pant og andre hæftelser i mindre skibe skal derfor tinglyses i Personbogen som rettigheder over andet løsøre end både.

Søfartsstyrelsen udsteder ikke nationalitetsbevis til lystfartøjer under 20 BT. Skulle du få behov for at bevise i udlandet, at nationalitetsbevis ikke udstedes, kan du på styrelsens hjemmeside downloade engelsksproget skriftlig dokumentation herfor til forevisning.

På dét punkt adskiller livet på vand sig ikke fra livet på land: er du uheldig, uforsigtig eller ligeglad, risikerer du bødeforlæg, tiltale og straf.

Straffen kan være alt fra bøde over betinget til ubetinget hæfte eller i grelle tilfælde flere års fængsel. Du kan læse om nogle af forseelserne og straffene i Lov om sikkerhed til søs, men både andre særlove og straffeloven indeholder regler om strafsanktioner, der kan ramme sejlere og bådejere.

Ud over bøde og frihedsberøvelse risikerer du bl.a. at miste retten til at føre skib/båd i alt fra 6 måneder til livsvarigt. Speedbåde med en skroglængde under 15 meter, vandscootere og lignende fartøj kan konfiskeres, hvis retten finder, at det er nødvendigt for at forhindre gentagelser. Du kan endda miste dit eget fartøj, selv om du har begået forseelsen i en andens fartøj.

Menuen med forseelser, der kan medføre større eller mindre straf mv., er lang, og dette er blot et ret tilfældigt udpluk:

• Manglende redningsveste
• Ingen ansvarsforsikring
• Hastighedsovertrædelser
• Sejlads i forbudszone
• Manglende certifikat/bevis
• Spiritussejlads
• Manglende sikkerhedsudstyr

Kommer du i klemme strafferetligt som bådejer, -bruger, -leverandør mv., så kontakt advokat Claus Olsen, universadvokater. Og gør det i god tid, helt fra begyndelsen, inden sagen ender i retten. Du finder hans kontaktoplysninger allernederst på denne side.

Claus har mangeårig erfaring såvel som sejler som forsvarsadvokat.

Søloven er på mange måder for skibe og både, hvad færdselsloven er for biler eller burde være det.

Færdselsloven definerer meget naturligt, hvad der skal forstås ved en bil. Søloven indeholder en mængde bestemmelser om skibe, men definerer ikke generelt hvad et skib er. Man antager imidlertid, at søloven gælder for ethvert fartøj uanset indretning, udrustning, anvendelse og størrelse og altså dermed også for lystfartøjer som fx motorbåde, sejlbåde og joller.

Ud over den manglende definition bærer søloven præg af, at en del bestemmelser har mange år på bagen, og loven er lidt af en rodebutik.

Læg dertil at den er en moppedreng på ikke mindre end 519 paragraffer. En kommentar fra 2001 til søloven fylder 747 sider.

Blandt meget andet omhandler søloven 

• registrering vedrørende skibe
• nationalitetsbeviser, -mærker og kendingsbogstaver
• årsafgifter
• pantsætning og søpanteret
• fiskerirettigheder
• arrest i skibe
• partrederier
• skibsførere
• forsikring
• kollision, havari, bjærgning og vragfjernelse
• skibsbøger
• søforklaring
• søgsmålsfrister
• forældelse
• straf.

Lad os ret tilfældigt nævne søpanteret. Søpant har fortrinsret for alle andre hæftelser i skibet. Det kan måske vise sig nyttigt at vide, at sølovens § 51 siger, at følgende krav er sikret ved søpant, og at det gælder uanset om kravet er rettet mod skibets ejer eller bruger:

1. Hyre og anden godtgørelse, som tilkommer skibsføreren og andre medlemmer af besætningen i anledning af deres tjeneste om bord.
2. Offentligretlige og privatretlige havneafgifter, kanal- og andre vandvejsafgifter og lodsafgifter.
3. Erstatning for skade på person opstået i direkte forbindelse med skibets drift.
4. Erstatning for skade på ejendom opstået i direkte forbindelse med skibets drift, såfremt kravet ikke kan grundes på aftale.
5. Bjærgeløn, erstatning for fjernelse af vrag og bidrag til almindeligt havari.

Lystsejlads er en populær fritidsaktivitet i Danmark, og med mere end 7.000 kilometers kystlinje er Danmark et ideelt sted for sejlads for titusinder af danskere. Søfartsstyrelsen har med henblik på at sikre en høj grad af sikkerhed på vandet udstedt en bekendtgørelse om sikkerhedsudstyr på lystbåde, der indeholder en række minimumskrav, som skal være opfyldt for at lystbåde lovligt kan benyttes i Danmark. Søfartsstyrelsen kan udstede bøder for manglende overholdelse af minimumskravene og i yderste tilfælde kan man straffes med fængsel i op til 1 år, hvorfor kendskab til reglerne er yderst vigtigt.

Krav til sikkerhedsudstyr på lystbåde 

1. Redningsveste: Alle personer ombord på en lystbåd skal have adgang til en passende redningsvest. Vestene skal være CE-mærkede og opfylde de gældende standarder. For børn under 30 kg skal der være specielle børneredningsveste. 

2. Nødblus og signaludstyr: Visse støre lystbåde skal være udstyret med nødraketter og nødblus, der kan bruges til at signalere efter hjælp. Antallet og typen af nødblus afhænger af bådens størrelse og sejladsområdet.

3. Brandslukningsudstyr: Der skal være mindst én godkendt brandslukker ombord på lystbåde. For både med motordrift eller med indbyggede brændstoftanke er der yderligere krav til antal og placering af brandslukkere. 

4. Førstehjælpsudstyr: Et komplet og opdateret førstehjælpssæt bør være tilgængeligt på båden. Det skal indeholde materialer til behandling af almindelige skader og nødsituationer, herunder forbindinger, desinfektionsmidler, sakse og smertestillende midler. 

5. Redningsflåde: For visse større både, der sejler uden for beskyttede farvande eller på længere ture, er der krav om, at båden er forsynet med redningsflåder til samtlige personer ombord.. 

Krav til øvrigt udstyr på lystbåde 

1. Navigationsudstyr: Lystbåde skal være udstyret med grundliggende navigationsudstyr som kompas og søkort. For sejlads i mere krævende farvande eller på lange distancer anbefales elektroniske navigationssystemer som GPS og radar. 

3. Lænsepumpe: Der skal på visse større både være mindst én manuel eller elektrisk lænsepumpe til at fjerne vand fra båden i tilfælde af lækage. For større både kan der være krav om flere pumper eller automatiske systemer.

Særlige krav til sikkerhed og vedligeholdelse 

1. Sikkerhedsinstruktioner: Skipperen har ansvaret for at informere alle ombord om placeringen og brugen af sikkerhedsudstyret. Dette inkluderer instruktion i brug af redningsveste, brandslukning og nødsignalering. 

2. Vedligeholdelse af udstyr: Alt sikkerheds- og navigationsudstyr skal holdes i god stand og regelmæssigt vedligeholdes. Dette indebærer inspektion af redningsveste, kontrol af udløbsdatoer på nødblus og test af kommunikationsudstyr. 

3. Sikkerhedsøvelser: For både, der anvendes til længere ture eller i udfordrende forhold, anbefales det at gennemføre regelmæssige sikkerhedsøvelser. Dette kan inkludere mand-over-bord øvelser, brandøvelser og evakueringstræning. 

---------------- 

Læs bekendtgørelsen om sikkerhed ved sejlads med fritidsfartøjer samt sikkerhedskrav til fritidsfartøjer over 24 meter i længde ved at klikke her.

Bådforsikring og bådforsikring er mange ting. Der kan være store forskelle fra forsikringsselskab til forsikringsselskab og mellem de forskellige varianter. Se dig godt for og læs det, du ikke gider læse!

Som bådejer skal du navnlig overveje to forsikringer og du bør give dig selv en virkelig god begrundelse, hvis du ikke tegner dem begge:

• En kaskoforsikring, der dækker skader på din egen båd, uanset om du selv er årsag til skaden, eller om den skyldes andet eller andre.

Kaskoforsikringen dækker normalt bl.a. skader forårsaget af tyveri, hærværk, egen uforsigtighed (medmindre du var påvirket af spiritus eller andre rusmidler, eller båden, kort fortalt, ikke var sødygtig), hændeligt uheld, fx stormskade og lynnedslag.

Dækningen vil typisk omfatte skader på motor, skrog, redningsflåde/jolle, anker, kæder og tovværk, fastmonteret udstyr til navigation mv. Også skader på kaleche, mast, bom, rig og sejl vil oftest være medforsikret, men her kan gælde særlige regler.

Skader påført din båd under udlejning dækkes ikke under en privatforsikring. Du kan heller ikke forvente dækning, hvis du fx har været skødesløs med fortøjning af båden.

Vil du sikre dig bedst muligt erstatningsmæssigt for det tilfælde, at uheldet rammer, skal du tegne en fuld- og nyværdiforsikring (fast takseret forsikringssum). Her får du som udgangspunkt erstatning uden hensyn til, at båden er blevet lidt ældre siden anskaffelsen. Ved en dagsprisforsikring bliver erstatningen fastsat i forhold til den værdi, de beskadigede dele af båden har på uheldstidspunktet.

Er dit bådkøb lånefinansieret, vil långiver ofte kræve, at du tegner en kaskoforsikring.

• En ansvarsforsikring, som dækker de skader, som du og din båd risikerer at påføre andre mennesker eller andres ting.

For nogle både er en ansvarsforsikring lovpligtig. Det gælder speedbåde under 15 meter, vandscootere og det, der ligner. For andre bådtyper er det ikke ulovligt ikke at have en ansvarsforsikring, kun uforsigtigt. Nogle havne kræver ansvarsforsikring af deres brugere.

Forsikringerne dækker selvsagt ikke hvad som helst, der umiddelbart falder ind under de korte beskrivelser ovenfor, så læs forsikringsbetingelserne grundigt igennem, inden du forpligter dig. Forsikringsvilkårene varierer i større eller mindre grad fra selskab til selskab og båd til båd, så en mere detaljeret gennemgang her ville ikke give andet end en falsk tryghedsfornemmelse.

Du skal blandt mange andre ting være opmærksom på, om dine forsikringer dækker overalt inden for den geografi, som du vil sejle i. Og dækker forsikringen alle de perioder af året, du ønsker at sejle? Den typiske bådforsikring dækker båden i vand i de varmere måneder og på land i de koldere. Tjek at forsikringen også dækker undervejs op fra vandet på land og på vejen ned i vandet igen. Hvad med indbo, tøj og andet løsøre i forbindelse med indbrud eller skader? En bådkaskoforsikring vil ofte også dække indbo mv. - Dækker forsikringen alle skadestyper i forbindelse med kapsejlads. - Dækker den forureningsskader?

Ud over kasko- og ansvarsforsikring bør du overveje en ulykkesforsikring, der dækker ikke alene dig selv, men også øvrige ombordværende, og eventuelt en retshjælpsforsikring.

• Rådgivet sælger ved salg af restaurantskibet Oranje i Nyhavn (tidligere Svendborg Havn).
• Bistand til køber af husbåd i Københavns Havn.
• Rådgivet kaptajn, der fra udlandet hjemtransporterer yachter for købere
• Bistand til sælger af husbåd i Københavns Havn.
• Repræsenteret københavnsk køber af stor husbåd.
• Ført retssag om salg af båd uden CE-mærkning.
• Ført forligsforhandlinger vedrørende ophævelse af salg af båd.
• Sag mod sælger for skader konstateret på katamaran.
• Ført retssag ved Retten i Helsingør for privat sælger af sejlbåd om påståede mangler ved motor, lækager mv. vedrørende ca. kr. 200.000.
• Repræsenteret bådejer i anledning af en kommunal havns opsigelse af hans bådplads.
• Bistand til ejeren af en yacht angående forsikringskrav på kr. 11.000.000 efter et totalhaveri.
• Bistået bådmekaniker vedrørende påståede fejl og mangler ved sandblæsning, bundmaling og polering mv. af en række både af forskellig type.
• Repræsenteret bådejer vedrørende tvist om tilbageholdelse af husbåd.
• Bistået dansk yachtejer under retssag vedrørende kaskokrav på kr. 2.000.000 mod tysk forsikringsselskab.
• Gjort krav gældende for danske ejere af motoryacht mod udenlandsk forsikringsselskab for godt kr. 1.000.000.
• Rådgivning til privat havn om fjernelse af båd pga. manglende betaling.
• Gennemgang af lejekontrakt vedrørende bådopbevaringsfaciliteter.
• Repræsenteret bådvirksomhed under klagesag ved Forbrugerklagenævnet.
• Bistået en part vedrørende påståede motorfrostskader i forbindelse med vinteropbevaring.
• Ført forligsforhandlinger vedrørende mulig overtrædelse af en havns ordensreglement.
• Rådgivet køber om køb af husbåd og indgåelse af havnekontrakt.
• Ført sag for bådejer i anledning af en havns ulovlige bortskaffelse af en bowrider.