universadvokater hjælper bådejere og sejlere såvel som virksomheder, der bygger, sælger og servicerer både.
Vi bistår med juraen omkring
- køb og salg af både
- fejl og mangler
- uheld og skader
- og et hav af andre emner, som bådejere og bådvirksomheder kommer ud for.
Det er helt sædvanligt, at man i en familie eller venneflok køber båd sammen. De fleste gør det sikkert uden en skriftlig aftale, og i de fleste tilfælde går det utvivlsomt godt. Men det er risikofyldt på samme måde som papirløst samliv uden en samejeoverenskomst er det. Alt er lykkeligt og ukompliceret i starten, og ingen forventer, at det ender i uenighed.
En samejeoverenskomst om en båd tjener en række forskellige formål:
- Oprettelsesprocessen er en rigtig god lejlighed til at få talt grundigt igennem, hvad der skal gælde, mens man ejer båden: hvordan fordeler man brugen? Hvem må sejle den, og må man udlåne eller udleje den? - Hvordan, hvornår og med hvor meget betales løbende driftsudgifter? Hvordan med reparationer og fornyelse? Hvad må man, og hvad må man ikke med båden? Hvor meget og hvilket arbejde skal man hver for sig lægge i båden? Opbevaring? Liggehavn? Forsikring? Misligholdelse? Osv., osv.
- En samejeoverenskomst bør også tage stilling til, hvad der skal ske, når eller hvis man skal af med båden, hvad enten det sker i form af salg eller skrotning: kommer man med ulige andele af købesummen, skal man måske også gå med ulige andele af salgssummen? Hvem kan kræve salg, hvornår og hvordan? Skal en part have køberet eller forkøbsret til båden? Osv., osv.
Alle ved, at det er lettere at læse i en aftale, hvad der er gælder, end at diskutere på bar bund, hvad der er rimeligt og urimeligt. Lad være med at risikere de gode familieforhold eller et godt venskab ved at vælge den nemme løsning, mens alt er sjovt og godt.
Du kan gratis hente skabeloner til bådsamejekontrakter hist og pist på nettet. Typisk står der ved siden af download-knappen, at brug sker helt på eget ansvar. Ellers burde det stå der. Den slags forbehold tager din advokat ikke. Han eller hun har tværtimod en ansvarsforsikring og er bakket op af en garantifond, som sikrer jer i tilfælde af fejl eller forglemmelser.
Alexander bistår gerne.
- Ført retssag ved Retten i Helsingør for privat sælger af sejlbåd om påståede mangler ved motor, lækager mv. vedrørende ca. kr. 200.000.
- Repræsenteret bådejer i anledning af en kommunal havns opsigelse af hans bådplads.
- Bistand til ejeren af en yacht angående forsikringskrav på kr. 11.000.000 efter et totalhaveri.
- Bistået bådmekaniker vedrørende påståede fejl og mangler ved sandblæsning, bundmaling og polering mv. af en række både af forskellig type.
- Repræsenteret bådejer vedrørende tvist om tilbageholdelse af husbåd.
- Bistået dansk yachtejer under retssag vedrørende kaskokrav på kr. 2.000.000 mod tysk forsikringsselskab.
- Gjort krav gældende for danske ejere af motoryacht mod udenlandsk forsikringsselskab for godt kr. 1.000.000.
- Rådgivning til privat havn om fjernelse af båd pga. manglende betaling.
- Gennemgang af lejekontrakt vedrørende bådopbevaringsfaciliteter.
- Repræsenteret bådvirksomhed under klagesag ved Forbrugerklagenævnet.
- Bistået en part vedrørende påståede motorfrostskader i forbindelse med vinteropbevaring.
- Ført forligsforhandlinger vedrørende mulig overtrædelse af en havns ordensreglement.
- Rådgivet køber om køb af husbåd og indgåelse af havnekontrakt.
- Ført sag for bådejer i anledning af en havns ulovlige bortskaffelse af en bowrider.
Alexander Olsen ved, hvad knob er - både dem, der lugter af diesel eller salt vind i sejlene, og dem, der fx er flamske, krydsfed og råbånd. Og han kan ud over Karnov læse vand, vind og bølgegang og kender ord som kølbolt, rig, vant, stag, bom og kordel.
Alexander tilbragte hele sin barndom og teenageårene i vandkanten ved Svendborgsund, hvor han voksede op med forældre og en bror med samme store bådinteresse som han selv. Familien krydsede det sydfynske øhav tyndt i dage og uger. Op gennem årene er det bl.a. blevet til en 20 fods Explorer, en 25 fods Larson som åben Bowrider og en 37 fods Fairliner med flybridge og duplikatstyring.
Han fik speedbådscertifikat som 15-årig og var sammen med sin bror Joachim den stolte ejer af først en gummibåd med påhængsmotor og siden en speedbåd med jetmotor. Sejlbåde har han også sejlet under hele sin opvækst, fra optimistjolle og opefter.
Familiebåden har gennem årene ligget ved private broer og i Troense Havn og Thurøbund Marina (Gambøt Lystbådehavn). Nu har den hjemme ved Vemmenæs Anløbsbro på Tåsinge.
Blandt Alexander Olsens klienter er såvel aktive sejlere og bådejere som aktører i de forskellige brancher og foreninger, der omgiver dem - bådebyggere, reparatører, opbevaringsfirmaer, polering og coating, bådmekanikere, sejlklubber, yachtværfter, bådudlejere ...
Alexander lægger ikke skjul på, at han af gode grunde - han er stadig advokatfuldmægtig - endnu ikke kan kalde sig juridisk ekspert i både, men han siger samtidig, at han har ganske mange sager inden for dette område og for hver dag graver sig længere og længere ned i emnet. Det er få advokater i Danmark, der som han arbejder dedikeret med bådjuraen.
Der findes nogle helt basale råd, som du bør følge, når du køber båd. Gør du ikke det, er de ubehageligheder, du udsætter dig for, mere eller mindre selvforskyldt. Vær ikke naiv eller handl på en impulsiv forelskelse!
- Gennemgå selv båden grundigt, selvfølgelig navnlig udvendigt, mens den befinder sig på land.
- Sejl et par timer med båden, helst flere gange, og find i fred og ro ud af indretning, stand, installationer, funktion osv.
- Se dokumentation for løbende og god vedligeholdelse af båden.
- Lad en virkelig fagmand, en bådkonsulent og ikke kun onkel Aage foretage et grundigt eftersyn af båden og bed måske om en skriftlig tilstandsrapport, helt som du forhåbentlig gør, når du køber bolig. Med en betalt tilstandsrapport vil du ofte kunne holde fagmanden økonomisk ansvarlig, hvis der viser sig alvorlige fejl og mangler, som han eller hun burde have opdaget.
- Den, der sælger båden til dig, ved måske alverden om både, men husk at pågældende ikke er din mand m/k. Du skal have uvildig hjælp.
- Køb aldrig på en lap papir, men på en professionel kontrakt, der afbalancerer dine og sælgers interesser på rimelig vis.
- Benyt advokatbistand og underskriv aldrig, før din advokat har sagt god for kontraktudkastet.
- Din advokat vil blandt meget andet sikre dig,
- at sælger faktisk ejer båden og dermed kan sælge den,
- at der ikke er pant eller andre hæftelser i båden, som du kommer til at hænge på,
- at handlen ikke bliver skruet sådan sammen, at sælger får dine penge, men du ikke nødvendigvis hans båd,
- at dit ejerskab bliver registreret i skibsregistret.
- at sælger faktisk ejer båden og dermed kan sælge den,
(Læs også andetsteds på denne side om FEJL OG MANGLER)
Vi bistår lige så ofte og lige så gerne alle typer af bådvirksomheder, som vi hjælper private bådejere:
- Forhandlere
- Mæglere
- Udlejere
- Sejlerskoler og certifikatudstedere
- Opbevaringsvirksomheder
- Reparatører
- Bådservicevirksomheder
- Rådgivere
- Bjergningsvirksomheder
- ... og alle de andre forskellige nichevirksomheder, der opererer i branchen.
Vi hjælper jer bl.a.
- med at udarbejde de helt rigtige standard- eller individuelle kontrakter
- når I kæmper med kunder, leverandører eller myndigheder
- med at inddrive jeres udeståender
- med GDPR og anden compliance
- med selskabsret, ansættelsesforhold, lejeret, investeringer, hvis økonomien klemmer, med virksomhedskøb og -salg og meget, meget mere.
CE-mærket er en EU-opfindelse, hvormed en producent eller importør af et produkt til EU garanterer, at produktet overholder EU's standarder for varer af pågældende slags. Et CE-mærket produkt fremstillet i eller importeret til et EU-land kan frit videresælges på tværs af EU-landenes indbyrdes grænser.
Et fritidsfartøj skal have et CE-mærke, hvis det (kort fortalt) har en længde på mellem 2,5 og 24,0 meter, og det er nyere end 16. juni 1998, dvs. bragt på markedet eller taget i brug i Danmark eller et andet EU-medlemsland efter denne dato. Du kan typisk se CE-mærket på et skilt i bådens cockpit.
Har et fritidsfartøj et CE-mærke, er det (eller bør det være) en garanti for, at visse sikkerhedskrav er opfyldt, fx vedrørende skrogets konstruktion, batteriet, motoren, havari og brand. Mærket er ikke en generel kvalitetsgaranti.
Det enkelte CE-mærke baserer sig på en overensstemmelseserklæring (Declaration of Conformity), som Sikkerhedsstyrelsen kan forlange at få forevist. Så sørg for at få denne erklæring med, når du køber båd.
I den våde verden er det ikke kun lystfartøjer, der skal CE-mærkes. Det skal fx også vandscootere, jetski, kanoer, kajakker og surfbrætter.
Det er ulovligt at sælge din båd, hvis den skulle være, men ikke er CE-mærket. Du risikerer bødestraf og (ret teoretisk) det, der er værre, navnlig hvis du er fabrikant, importør eller forhandler. Som sådan risikerer du ydermere et erstatningskrav eller en ophævelse af handlen, hvis en forbruger købte af dig uden at kende til kravet om CE-mærkning eller i tilfælde af uheld med båden.
Beskadiger eller ødelægger du din ikke-mærkede båd, risikerer du tilmed, at dit forsikringsselskab stiller sig på bagbenene.
Pligten til at sikre sig, at CE-mærkning er foretaget eller foretages, gælder lige fuldt for erhvervsdrivende og forbrugere, der importerer eller sælger et fritidsfartøj. Forsøger du at importere en båd uden CE-mærke, risikerer du ikke kun problemer med en køber og Sikkerhedsstyrelsen, men også med Toldstyrelsen.
Ud over CE-mærket skal både, der er yngre end 1998-datoen, i øvrigt have et skrognummer eller identifikationsnummer (Craft Identification Number eller forkortet CIN). Det er en kode, som giver dig praktisk vigtige oplysninger om fx oprindelsesland, værft og byggeår. Nummeret skal være placeret på højre side i bådens agterende.
Ældre både har ofte som identifikation en "nummerplade" placeret nogenlunde samme sted på båden.
Du kan læse mere om CIN-koden, og hvordan du tyder den, på Søfartsstyrelsens, Sikkerhedsstyrelsens og forskellige sejlerforeningers hjemmesider.
- boligadvokat.tips
- byggebranche.tips
- børneadvokaten.dk
- ejendomsadministration.tips
- fremtidsfuldmagt.tips
- inkasso.tips
- medarbejder.tips
- persondata.tips
- selskab.tips
- senioradvokat.dk
- sommerhus.tips
- sundhedsjura.tips
- testamente.tips
universadvokater arbejder med et stort antal fagområder. Kun enkelte af fagområderne har deres egen hjemmeside.
Skibsregistret er i den korte version - et offentligt, digitalt register under Søfartsstyrelsen, hvis hovedopgave er at registrere rettigheder over bl.a. danske skibe og andre fartøjer og at kontrollere, at fartøjerne opfylder betingelserne for registrering. I Skibsregistret noterer man navnlig ejerskab til og pant mv. i skibe.
Formelt set udgøres Skibsregisteret af Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister og Fartøjsfortegnelsen.
Skibe på 20 bruttotons (BT) eller mere skal registreres. Ejer du så tung en fritidsbåd, men det gør de færreste, har du pligt til at registrere båden og dit ejerskab og til at registrere, når du afhænder eller ophugger den.
Ejerskab til og rettigheder over skibe under 20 BT kan ikke registreres i Skibsregistret. Pant og andre hæftelser i mindre skibe skal derfor tinglyses i Personbogen som rettigheder over andet løsøre end både.
Søfartsstyrelsen udsteder ikke nationalitetsbevis til lystfartøjer under 20 BT. Skulle du få behov for at bevise i udlandet, at nationalitetsbevis ikke udstedes, kan du på styrelsens hjemmeside downloade engelsksproget skriftlig dokumentation herfor til forevisning.
via disse adresser:
- baadadvokat.dk
- bådadvokat.dk
- bådadvokaten.dk
- baadadvokaten.dk
- sejleradvokat.dk
- sejleradvokaten.dk
- bådjura.dk
- baadjura.dk
- skibsadvokat.dk
- skibsadvokaten.dk
Beklager - det kan du ikke hos os!
Vi er juridiske håndværkere, der fra vores dagligdag ved, at one size fits all ikke holder. Hvis du vil downloade, skal du finde en fabrik med samlebånd.
Det er din egen skyld, hvis du løber risikoen ved at benytte en downloadet formular eller ved at lade en AI-robot flikke noget sammen, der ikke er tilpasset lige netop din båd og din situation.
Det kan meget vel være, at - lad os sige - 80-90% af indholdet, ud over de simple data, i princippet er nogenlunde ens i de fleste bådkontrakter, men er formuleringerne optimale? Under alle omstændigheder er det de sidste 10-20%, der måske giver dig problemer senere hen.
Der findes ikke en online spørgeformular eller -robot omfattende nok til at dække alle køberes og sælgeres og deres bådes individuelle forhold på én gang, og hvis der gjorde, ville det være komplet uoverskueligt. Og dit svar på ét spørgsmål, leder jo ikke nødvendigvis altid videre til det samme næste spørgsmål.
Heller ikke AI, kunstig intelligens, kan hjælpe dig optimalt (endnu). AI er basalt set baseret på, at du stiller spørgsmålene, men kender du alle de relevante spørgsmål?
Det er billigt online - men husk at læse de små bogstaver om ansvarsfraskrivelse mv.
Vi er som advokater underlagt de strenge advokatetiske regler, man kan klage over os til Advokatnævnet, og vi har en lovpligtig ansvarsforsikring. Husk at tjekke om du er lige så godt dækket dér, hvis du beslutter dig for at tage chancen online.
Læs også KØB AF BÅD, SALG AF BÅD og FEJL OG MANGLER.
Inden købet
Fejl og mangler skal helst opdages, inden man køber noget, hvad enten det er (land)fast eller flydende ejendom.
Dels har man i henhold til lov og domspraksis en pligt til at foretage en grundig undersøgelse af det, man påtænker at købe. Kunne og burde man have opdaget en fejl eller mangel ved at se sig ordentligt for, kan man som udgangspunkt ikke efterfølgende gøre krav gældende mod sælger.
Dels er det aldrig sjovt at skulle bruge kroner, kræfter og frustrationer på en retssag mod sælger og da helt specielt ikke, hvis det i sidste ende skulle vise sig, at sælger ikke har betalingsevne.
Brug advokat ved købet og måske allerede under forhandlingerne, ikke først til gennemgang af kontraktudkastet. Blandt mange andre ting kan din advokat fx være med til at forsøge at få sælger til at afgive en garanti.
(Læs andetsteds på denne side om KØB AF BÅD).
Efter at du har underskrevet købsaftalen
Er det alligevel gået galt, og opdager du efter, at båden er blevet din, fejl eller mangler ved den, bør du overveje med det samme at kontakte en advokat, så du fra starten griber det korrekt an medmindre du er helt sikker på, at det drejer sig om ting i småtingsafdelingen.
Under alle omstændigheder skal der reklameres hurtigt over for sælger, efter at du har opdaget fejlen eller manglen. Ved skjulte fejl/mangler har man lidt længere snor tidsmæssigt, men husk at det ikke er dig, men en domstol, der i sidste ende afgør, hvad rimelig tid er.
Pligten til at reklamere hurtigt hører under de juridiske regler om passivitet. Herudover findes der regler om forældelse, som bestemmer, at der er grænser for, hvor længe efter købet, du kan komme efter sælger pga. fejl/mangler.
Uanset om ansvaret eller risikoen for fejlen/manglen er sælgers, har du pligt til også at varetage sælgers interesse ved at sørge for, at fejlen/manglen ikke vokser unødigt eller giver anledning til følgeskader, som kunne være undgået. Det er jo dig, der fysisk disponerer over båden.
Disse regler om tabsbegrænsningspligt er et af de steder, hvor gør-det-selv-jurister jævnligt kommer galt afsted. Hvis man overhovedet foretager tabsbegrænsningsforanstaltninger, som man skal, glemmer man måske at sikre sig den dokumentation, der skal til for senere at kunne forlange, at sælger dækker udgiften. Og hvad næsten værre er: man tænker ikke på, at de nødforholdsregler, man træffer, helt eller delvist kan destruere beviserne for, at båden faktisk havde de skavanker, som man påberåber sig.
He who is his own lawyer has a fool for a client.
(Abraham Lincoln)
Som køber er det dig, der (normalt) har bevisbyrden for de fejl/mangler, som du påstår, at båden lider af. Bestrider sælger din påstand, kan du typisk kun løfte bevisbyrden ved, at der i domstolsregi gennemføres et syn og skøn. Din reparatør i vidneskranken eller en énsidigt indhentet erklæring er sjældent i sig selv tilstrækkeligt til, at du vinder.
Mange har den opfattelse, at det er billigere og smartere at købe brugt direkte af en privatperson end at købe hos eller gennem en forhandler men det holder ikke vand i alle sammenhænge. Gør din båd heller ikke det, eller lider den af andre fejl/mangler, er du nemlig som udgangspunkt bedre stillet ved at have købt en ny eller brugt båd hos et firma, der har bådsalg eller -formidling som erhverv, end hos en privat.
Køber du som privatperson båd hos en forhandler, er der tale om et forbrugerkøb, hvor købeloven og retspraksis på en række områder stiller dig gunstigere end ellers fordi man lægger til grund, at din sælger ofte vil være din overmand mht. faglig viden og andre ressourcer. En forhandler slipper ikke godt fra fejl og mangler ved i aftalen at forsøge generelt at fraskrive sig hæftelsen for fejl og mangler uden garanti, som beset, ingen reklamationsmulighed.
Køber du af en ligemand, en anden privatperson, kalder man det civilkøb, og I bliver som udgangspunkt behandlet lige. Det samme gælder, hvor to virksomheder inden for samme branche handler med hinanden handelskøb.
Man skal have in mente, at der kan være en gråzone med usikre grænser mellem fejl og mangler og slid og ælde.
Er en husbåd et hus eller en båd, begge dele eller ingen af delene?
Svaret er ja! En husbåd er det hele. Husbåde omfattes af regler fra begge verdener. Ligesom husbådene selv, flyder store dele af reglerne, og afgrænsningen mv. er til tider usikker.
Nogle husbåde har en fortid som skibe eller både og andre (med motor eller sejl) er hybrider mellem sejlende og fastliggende, men flere og flere husbåde kommer til verden som ret immobile helårsboliger.
Det er en rigtig god idé at tage en advokat med på råd, inden du køber eller sælger og inden du foretager dig vidererækkende dispositioner med din husbåd i det hele taget. Den advokat kunne være Gitte Nedergaard hos universadvokater, som jævnligt rådgiver om husbåde, men også og navnlig arbejder med køb og salg af fast ejendom, herunder sommerhuse, og med fast og flydende ejendoms regulering, fx planloven. Gitte bliver svært søsyg i en pedalbåd på Tivolisøen en vindstille sommeraften og er derfor ikke selv husbådejer.
Definition og lovgivning mv.
Byggeloven taler om husbåde og flydende konstruktioner, der anvendes til beboelse, erhverv eller lignende formål.
Erhvervs- og Boligstyrelsens Husbåde Vejledning om byggesagsbehandling af flydende boliger definerer husbåde som flydende indretninger, der gøres til genstand for bygningsmæssig udnyttelse og hvis placering er af ikke rent forbigående art. Vejledningen der jo kun er dét, den kalder sig: en vejledning - handler udtrykkeligt kun om husbåde, der anvendes til beboelse. I vejledningen siges, at ved sagsbehandling vedrørende husbåde, der anvendes til andre formål end beboelse eksempelvis erhverv, restauration, café, teater, spillested etc. kan principperne i denne vejledning anvendes. Kan, kan ikke, skal?
Ifølge Søfartsstyrelsens hjemmeside er husbåde flydende enheder, der ligger fastfortøjet i en havn, og som anvendes til privat beboelse eller erhverv. For at kunne betegnes som husbåd skal anvendelsen være af permanent karakter. - Man kan kun læse denne definition sådan, at en husbåd, der ikke bruges som helårsbolig, men som feriebolig, ikke er en husbåd. Men skal husbåd så forstås som det juridiske eller det tekniske begreb eller begge dele? Og falder husbåde, der kun bruges i feriesammenhæng, så helt eller delvist uden for lovgivningen? I hvert fald næppe helt udenfor.
Erhvervs- og Boligstyrelsens vejledning gælder så ikke for husbåde, der udelukkende bruges til ferie, for de er efter Søfartsstyrelsen begreber ikke husbåde, men principperne i vejledningen kan/kan ikke/skal anvendes på dem
Lovgivere, ministerier, styrelser, kommuner m.fl. bruger ordet husbåd ukoordineret om såvel rent juridiske som rent tekniske forhold (og begge dele på én gang) uden tilsyneladende selv at være opmærksom på dilemmaet. Teknisk fremstillings-, indretnings-, drift- og funktionsmæssigt er en husbåd en husbåd, uanset hvor meget eller hvor lidt, man bruger den.
Er en husbåd ikke en husbåd, hvis den ikke ligger i en havn? Hvis du vil forvirres over, hvad en havn er, så start med at læse havneloven, lodsloven, planloven og søloven, inden du begiver dig ud i de forskellige bekendtgørelsers kroge.
Velkommen ombord! Nu har du en af forklaringerne på, hvorfor meget af det, vi skriver, skal tages med alle forbehold.
------------
Den del af husbåden, der ligger over vand, er omfattet af byggeloven, bygningsreglementerne, lokalplaner mv., stort set på lige fod med almindelige bygninger, men med de nødvendige tilpasninger, der skal til som følge af, at der er tale om en konstruktion på vand og ikke på land.
Den del, der er under vand, skal opfylde de tekniske krav, der er fastsat om husbådens flydefunktion, Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om flydende boligers stabilitet, flydeevne m.v. (se ndf. under SIKKERHED)
BBR-registrering er nødvendig i forbindelse med byggesagsbehandling og efterfølgende i en række andre sammenhænge. I BBR kan husbåde, der anvendes til beboelse, registreres som fritliggende enfamiliehus.
Tjener husbåden som fast helårsbolig for dig, og opfyldes en række yderligere krav, kan du tilmelde folkeregisteradresse på båden.
En husbåd er i tinglysningsmæssig sammenhæng ikke en fast ejendom, men husbåde er jo oftest forbundet med land via diverse installationer mv. De landfaste indretninger til båden kan sikres via tinglysningslovens § 19, der fastslår, at en bygning, der er bestemt til varig forbliven på stedet på søterritoriet, kan få sit eget blad i tingbogen med henvisning til og fra til grundens ejendomsblad. Grunden er den faste ejendom, til hvis bolværk husbådens broanlæg er fastgjort.
(Se nedenfor om lejeloven, sommerhusloven og anden lovgivning).
Når du skal købe husbåd
Langt hen ad vejen gælder de samme forsigtighedsregler, som hvis du vil købe fast ejendom.
- Skal du købe brugt eller nyt?
- Tag advokatforbehold inden du underskriver en bindende købsaftale.
- Har du finansieringen af købet helt på plads?
- Har du ladet husbåden undersøge grundigt af en bådkyndig fagmand? Statistisk er risikoen for fejl og mangler ved en husbåd større end ved traditionelle bygninger. Fx er det våde miljø en ekstra udfordring, og ikke alle husbåde blev født til permanent beboelse. - Husk at det under vand er mindst lige så vigtigt som det over.
- Hvad med bådens omgivelser i vandet og på land, nu og i fremtiden? Miljø? Trafikforhold? Lokalplaner (og ikke kun de dele af planerne, der måske handler specifikt om husbåde)?
- Skal husbåden være registreret i Skibsregistret, og er den det og med hvilke oplysninger?
- Er der gæld i husbåden, som du risikerer at komme til at hænge på?
- Følger retten til en havneplads med i købet og hvor sikker er du i givet fald på at kunne beholde pladsen på uændrede vilkår, hvis det er det, du vil?
Finansiering af køb mv.
Du kan ikke optage realkreditlån til køb eller ombygning af en husbåd, som når du køber en landbaseret bolig. Du skal en tur i banken eller til et låneselskab, og det er normalt dyrere end realkredit.
Det kommer helt an på din økonomis såvel som husbådens stand og på husbådens forventede fremtidige salgbarhed, om du kan låne til købet eller til ombygning/vedligeholdelse. Har du en god og stabil økonomi, er husbåden i god og langtidsholdbar stand og prisen rimelig, er der gode udsigter.
Er alt optimalt, kan du muligvis låne op til omkring 80% på vilkår, der ikke er så forskellige fra realkreditlån i boliger, og med endnu bedre forhold kan du også finansiere den resterende del af købesummen, om end til lidt højere rente.
Løbende udgifter
Forsyningsudgifter mv. el, varme, vand og spildevandsafledning er oftest sammenlignelige med dem, man kender fra boliger på land, men pas på: undtagelser forekommer.
Forsikring af og på husbåde er en historie for sig, som du bør dykke ned i inden købet hvad dækkes, hvad dækkes ikke, hvilke forbehold og hvilke begrænsninger gælder?
I korthed tegner man en bådforsikring på skroget og noget, der minder om en almindelig husforsikring, på resten. Der bør også tegnes en særlig indboforsikring, som tager højde for den mulighed, at huset kan synke. Kasko- og ansvarsforsikring er endnu mere relevant ved husbåde end ved andre boligtyper. Vær også opmærksom på at præmier og vilkår vil variere en del, bl.a. afhængigt af, om husbåden er selvtransporterende eller ej.
Ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld) slipper du for i hvert fald indtil videre, men efterhånden som husbådes popularitet stiger, stiger nok også risikoen for, at politikerne får øje på endnu en indtægtsmulighed for staten. Til gengæld skal du betale en årlig skibsafgift til staten, hvis størrelse afhænger af husbådens størrelse (tonnage). Den er indtil videre på nogle få tusinde kroner. Reglerne omkring bundfradrag mv. er komplicerede og egner sig ikke til nærmere omtale i denne sammenhæng.
Så er der leje af havneplads, der svinger meget fra sted til sted, men som kan løbe op i en pænt stor årlig udgift.
Er båden ikke tilsluttet kloaknettet på land, har den (forhåbentlig) en septiktank, og den skal tømmes af en slamsuger nu og da. Under alle omstændigheder er der sikkert både en spildevandskværn og -pumpe ombord, som skal vedligeholdes.
Vedligeholdelsesudgifterne til en husbåd vil ofte være forholdsmæssigt større end til en landbolig. Installationer og materialer mv. er anderledes og vand, vind og salt slider og tærer.
Med ret korte mellemrum skal båden inspiceres for skader og tæring, renses for alger og skroget males. Det kræver oftest, at den kommer på land, og det kan sagtens løbe op i et pænt femcifret beløb.
Læg dertil en tur på land for et lovpligtigt bundsyn iht. Søfartsstyrelsens regler med 5-10 års intervaller. Også det betyder jævnlige femcifrede beløb. Søfartsstyrelsen holder også øje med, at båden opfylder forskrifterne om flydeevne, stabilitet mv.
Registrering i Skibsregisteret
- Husbåde og deres ejerforhold skal registreres i Skibsregisteret, hvis de enten bruges erhvervsmæssigt, fx til udlejning, eller er på over 20 bruttotons. Erhvervsmæssig anvendelse kan fx være brug som museum, restaurant, hotel eller diskotek.
Diverse tilladelser, registreringer mv.
Ud over det, der fremgår andre steder i denne artikel, gælder bl.a. følgende:
- Din husbåd må først placeres i en havn, når havnemyndighedens tilladelse foreligger.
- Etablering af (landgangs)bro kræver tilladelse fra Kystdirektoratet.
- Husbåde, hvorpå der bor mere end 15 personer, skal synes og certificeres i forhold til kloakspildevand.
- Den tekniske forskriftnævnt under SIKKERHED kræver bl.a.
- at der for nybyggede husbåde skal indhentes en attest om, at skroget opfylder forskriften,
- at der, før husbåden tages i brug, indhentes dokumentation for, at en person med relevant autorisation har verificeret stabiliteten af den samlede konstruktion, og
- at husbådens bund besigtiges udvendigt på land af en person med autorisation mindst hvert 5. år (eller hvert 10. år, hvis bunden er fremstillet af særligt modstandsdygtige materialer mv.).
Moms
Om udlejning af en husbåd er omfattet af momsloven og dermed momspligtig kommer navnlig an på, om husbåden må anses som stationær eller kan sejle ved egen hjælp. Er den stationær, er udlejning momsfritaget men dette er et emne, som der er lidt politisk røre omkring.
Fejl og mangler
Din husbåd skulle gerne være konstrueret og bygget som sådan og ikke som en traditionel båd til lejlighedsvis sejlads og ophold og da slet ikke som en landbaseret bygning. Er konstruktion og materialer ikke hensigtsmæssige til de specielle og våde omgivelser, kan det gå rigtigt galt. Men husbåden, du køber, kan naturligvis også lide af andre skavanker.
Kontakt os med det samme, hvis du opdager fejl eller mangler ved din husbåd, som sælger ikke straks tilbyder at udbedre sikkert og tilfredsstillende.
Tag ikke uden videre alle dine erfaringer og forventninger fra ejerlejligheden eller villaen med ombord, når det gælder krav til indretning, funktion, stand og holdbarhed. Du har valgt en boligverden, hvor du må finde dig i lidt mere.
Sikkerhed
De generelle sikkerhedsforskrifter finder du i søsikkerhedslovens § 2, der er meget bredt formuleret.
Mere specifikke regler findes i bekendtgørelse nr. 9651 af 28/06/2007 Teknisk forskrift om husbåde og flydende konstruktioners stabilitet, flydeevne m.v., som ud over tekniske krav til husbådes konstruktion og stabilitet også omtaler sikkerhedskrav mere detaljeret.
Overholder du ikke søsikkerhedsreglerne, risikerer du bødestraf og i værste fald indtil 2 års fængsel.
Husbåde omfattes også af byggelovgivningen, fx det lokale bygningsreglement, der bl.a. stiller krav i relation til brandsikkerhed.
Miljøregler
Bekendtgørelse nr. 9139 af 15/04/2002 om Standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne og din havns individuelle reglement indeholder en række forskellige miljø- og ordensbestemmelser. De skal efterleves.
Må man bruge husbåden som sommerhus?
Sommerhuse og husbåde er et område, som lovgivere og myndigheder sjældent udtaler sig klart og utvetydigt om, specielt når det gælder et emne som udlejning, og vi er derfor også tvunget til at udtale os med et vist forbehold og uden garantier af nogen art.
På trods af det begrebsfnidder, som vi peger på ovenfor under DEFINITION OG LOVGIVNING MV, peger intet i retning af, at det ikke skulle være tilladt at bruge en husbåd som sommerhus.
Køb ikke en husbåd til sommerhusbrug uden grundigt at undersøge, om lokalplaner for kajområdet eller andet udgør en forhindring.
(Læs også nedenfor om UDLEJNING AF HUSBÅDE).
Udlejning af husbåde
I de juridiske teoribøger antages det, at en lejekontrakt skal angå lokaliteter, der har tilknytning til fast ejendom, for at være omfattet af lejeloven, og at husbådslejekontrakter derfor falder uden for.
Lejelovens § 1 stk. 3. bestemmer ydermere, at loven ikke gælder for aftaler om leje af sommerhuse, kolonihavehuse og andre fritidsboliger, der udlejes til ferie- og fritidsmæssige formål. Udlejer du din husbåd til ferie- og fritidsmæssige formål, falder aftalen altså også af denne grund uden for lejelovens regler.
Ejerskab til og udlejning af en husbåd kan næppe anses for omfattet af sommerhusloven, idet lovens § 1 bl.a. siger, at Ejere og brugere af fast ejendom ikke uden tilladelse erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år [må] udleje eller fremleje hus eller husrum på ejendommen til beboelse, medmindre det lejede skal anvendes til helårsbeboelse ..
Du må derfor, som reglerne er nu, gerne udleje din husbåd, efter alt at dømme også erhvervsmæssigt. At den må bruges som sommerhus, og at du må udleje den erhvervsmæssigt, betyder, at den i modsætning til rigtige sommerhuse må være udlejet alle samtlige årets 52 uger i træk.
(Læs andetsteds på siden om MOMS)
Må udlænding købe husbåd i Danmark?
Lov om erhvervelse af fast ejendom (erhvervelsesloven) begrænser adgangen til at erhverve fast ejendom i Danmark, således at personer, der ikke har bopæl i Danmark, og som heller ikke tidligere har haft bopæl i Danmark i et tidsrum på i alt 5 år, kun kan erhverve fast ejendom her med Justitsministeriets tilladelse. Tilsvarende begrænsninger gælder for selskaber, foreninger og andre sammenslutninger, offentlige eller private institutioner, stiftelser og legater, der ikke har hjemsted i Danmark, samt for udenlandske offentlige myndigheder.
Erhvervelseslovgivningen har sammen med regler i planloven, sommerhusloven og landbrugsloven til formål at værne mod, at udlændinge erhverver sekundærboliger (sommerhuse) i Danmark.
Husbåde har efter erhvervelseslovgivningen ikke karakter af fast ejendom, og kan derfor (som udgangspunkt) købes af udlændinge.
Men vær helt sikker på, at alle formalia er i orden, inden du som udlænding forpligter dig. Sikkerhed kræver professionel rådgivning.
--------------
Du skal helt generelt ikke bevæge dig ret langt ud, når det gælder husbåde og jura, inden du befinder dig på noget dybere vand end det, båden sikkert ligger i. Rådfør dig med en advokat. Det er ofte meget billigere end ikke at gøre det, og du sover bedre.
--------------
Husk også at denne artikel (februar 2024) er et øjebliksbillede og kun generelt orienterende. Når du læser dette, eller andre indlæg på bådadvokaten.dk, kan oplysningerne være forældede, og en generel beskrivelse passer ikke nødvendigvis på dine individuelle forhold.
Kommer du ud for en kollision, en anden form for havari, brand, stormskader eller andre ulykker, gælder det selvsagt først om at sikre mennesker, dyr og båd mv.
Så snart det akutte er overstået, er det tid at tænke på den kommende tid: økonomien og måske i værste fald risikoen for strafansvar.
- Hvis der er en modpart involveret, så sørg for at få oplyst og se dokumentation for navn, bopælsadresse, e-mail mv. Få også alle relevante oplysninger om modpartens forsikring, hvis der kan være tale om en forsikringsdækket skade.
- Er modparten ikke ejer af båden, så få alle identifikationsoplysninger om ejeren, der fx kan være en bådudlejer.
- Få ligeledes alle identifikationsoplysninger om eventuelle uvildige vidner på andre både, i havnen, eller hvor de nu måtte befinde sig. Man skal kunne finde frem til dem bagefter.
- Notér nøjagtig tid og lokation.
- Sæt dig i fred og ro snarest muligt og skriv et detaljeret notat om forholdene og forløbet. Lav gerne også skitser. Alt sammen faktuelt og objektivt, ikke emotionelt.
Husk at gøre flittigt brug af mulighederne i din smartphone.
Gennemfotografér ikke bare skaderne, men tag også fotos af modpartens og eventuelle vidners både eller af broen, bolværket eller skæret, som du ramlede ind i. At modparten selv og eventuelle vidner også figurerer på nogle af fotografierne, er kun en fordel.
Brug også meget gerne telefonens lydoptager til at optage dine samtaler på stedet med modparten og eventuelle vidner, men bed først om lov til det og gem optagelserne.
Husk at et kamera og en mikrofon kan virke provokerende på nogen i en spændt situation, så sørg for at forklare og afdramatisere, inden du begynder optagelserne.
Detaljerede notater, der er nedskrevet straks efter episoden, fotografier og lydoptagelser støtter ikke alene din hukommelse, men kan i sig selv gøre den afgørende forskel over for forsikringsselskabet eller retten.
Er akutte reparationer nødvendige, er dokumentationen ekstra vigtig, men du skal også så vidt overhovedet muligt kontakte dit forsikringsselskab og aftale nærmere, inden reparationerne går i gang.
På dét punkt adskiller livet på vand sig ikke fra livet på land: er du uheldig, uforsigtig eller ligeglad, risikerer du bødeforlæg, tiltale og straf.
Straffen kan være alt fra bøde over betinget til ubetinget hæfte eller i grelle tilfælde flere års fængsel. Du kan læse om nogle af forseelserne og straffene i Lov om sikkerhed til søs, men både andre særlove og straffeloven indeholder regler om strafsanktioner, der kan ramme sejlere og bådejere.
Ud over bøde og frihedsberøvelse risikerer du bl.a. at miste retten til at føre skib/båd i alt fra 6 måneder til livsvarigt. Speedbåde med en skroglængde under 15 meter, vandscootere og lignende fartøj kan konfiskeres, hvis retten finder, at det er nødvendigt for at forhindre gentagelser. Du kan endda miste dit eget fartøj, selv om du har begået forseelsen i en andens fartøj.
Menuen med forseelser, der kan medføre større eller mindre straf mv., er lang, og dette er blot et ret tilfældigt udpluk:
- Manglende redningsveste
- Ingen ansvarsforsikring
- Hastighedsovertrædelser
- Sejlads i forbudszone
- Manglende certifikat/bevis
- Spiritussejlads
- Manglende sikkerhedsudstyr
Kommer du i klemme strafferetligt som bådejer, -bruger, -leverandør mv., så kontakt advokat Claus Olsen, partner i universadvokater. Og gør det i god tid, helt fra begyndelsen, inden sagen ender i retten. Du finder hans kontaktoplysninger allernederst på denne side.
Claus har mangeårig erfaring såvel som sejler som forsvarsadvokat.
Danmark er et foreningsland, og det giver ofte god mening at organisere fælles aktiviteter og interesser omkring en forening. Det gælder også, når samlingspunktet er lystbåde.
Mange foreninger fungerer udmærket i mange år med vedtægter og andre foreningsdokumenter, der mildt sagt ikke lever op til de højeste juridiske standarder. Så det er fristende at tage chancen, når man stifter en forening, specielt hvis der er tale om en mindre, fritidsorienteret forening.
Men ... selvgjort er selvforskyldt.
Beslutter I at tage chancen, kan I hente inspiration talrige steder på nettet, fx på DIFs hjemmeside om Jura og foreningsdrift.
Vi hjælper gerne, hvis I vil gøre det professionelt fra starten, eller er kommet til et punkt, hvor I fornemmer, at det er på tide at få styr på tingene, fx fordi medlemsantallet er vokset, eller I er blevet involveret i aktiviteter med større økonomisk risiko.
Søloven er på mange måder for skibe og både, hvad færdselsloven er for biler eller burde være det.
Færdselsloven definerer meget naturligt, hvad der skal forstås ved en bil. Søloven indeholder en mængde bestemmelser om skibe, men definerer ikke generelt hvad et skib er. Man antager imidlertid, at søloven gælder for ethvert fartøj uanset indretning, udrustning, anvendelse og størrelse og altså dermed også for lystfartøjer som fx motorbåde, sejlbåde og joller.
Ud over den manglende definition bærer søloven præg af, at en del bestemmelser har mange år på bagen, og loven er lidt af en rodebutik.
Læg dertil at den er en moppedreng på ikke mindre end 519 paragraffer. En kommentar fra 2001 til søloven fylder 747 sider.
Blandt meget andet omhandler søloven
- registrering vedrørende skibe
- nationalitetsbeviser, -mærker og kendingsbogstaver
- årsafgifter
- pantsætning og søpanteret
- fiskerirettigheder
- arrest i skibe
- partrederier
- skibsførere
- forsikring
- kollision, havari, bjærgning og vragfjernelse
- skibsbøger
- søforklaring
- søgsmålsfrister
- forældelse
- straf.
Lad os ret tilfældigt nævne søpanteret. Søpant har fortrinsret for alle andre hæftelser i skibet. Det kan måske vise sig nyttigt at vide, at sølovens § 51 siger, at følgende krav er sikret ved søpant, og at det gælder uanset om kravet er rettet mod skibets ejer eller bruger:
- Hyre og anden godtgørelse, som tilkommer skibsføreren og andre medlemmer af besætningen i anledning af deres tjeneste om bord.
- Offentligretlige og privatretlige havneafgifter, kanal- og andre vandvejsafgifter og lodsafgifter.
- Erstatning for skade på person opstået i direkte forbindelse med skibets drift.
- Erstatning for skade på ejendom opstået i direkte forbindelse med skibets drift, såfremt kravet ikke kan grundes på aftale.
- Bjærgeløn, erstatning for fjernelse af vrag og bidrag til almindeligt havari.
Når du skal sælge din båd, kan du spare lidt penge ved at lave aftalen på en lap papir eller downloade en gratis eller billig salgsaftale. I hvert fald i første omgang. I anden omgang kan din letsindighed koste dig dyrt, i tid, kroner og frustrationer.Standardkontrakter på nettet er lavet til standardhandler, mens faldgruberne det, der giver problemer efterfølgende ofte ligger i bådens eller parternes individuelle forhold.
Specielt hvis man skal sælge båd i den dyrere ende, bør man kraftigt overveje at få lavet en professionel kontrakt, og at sælge gennem en forhandler, som man kan dele ansvaret for salget med, selv om det koster kommission.
Desværre ser vi nu og da kontrakter udfærdiget af bådmæglere og -formidlere, der ikke lever op til den faglige standard, som de pågældende ellers utvivlsomt driver deres forretninger efter.
Vi hjælper gerne både dig, der er forhandler eller formidler og gerne vil have, at dine kontrakter lever op til dit professionelle image i øvrigt og sikrer såvel dig som parterne optimalt. - Og dig, der vælger at sælge på egen hånd, men ikke vil risikere et langt efterspil, fordi papirarbejdet ikke var i orden.
Lystsejlads er en populær fritidsaktivitet i Danmark, og med mere end 7.000 kilometers kystlinje er Danmark et ideelt sted for sejlads for titusinder af danskere. Søfartsstyrelsen har med henblik på at sikre en høj grad af sikkerhed på vandet udstedt en bekendtgørelse om sikkerhedsudstyr på lystbåde, der indeholder en række minimumskrav, som skal være opfyldt for at lystbåde lovligt kan benyttes i Danmark. Søfartsstyrelsen kan udstede bøder for manglende overholdelse af minimumskravene og i yderste tilfælde kan man straffes med fængsel i op til 1 år, hvorfor kendskab til reglerne er yderst vigtigt.
Krav til sikkerhedsudstyr på lystbåde
- Redningsveste: Alle personer ombord på en lystbåd skal have adgang til en passende redningsvest. Vestene skal være CE-mærkede og opfylde de gældende standarder. For børn under 30 kg skal der være specielle børneredningsveste.
- Nødblus og signaludstyr: Visse støre lystbåde skal være udstyret med nødraketter og nødblus, der kan bruges til at signalere efter hjælp. Antallet og typen af nødblus afhænger af bådens størrelse og sejladsområdet.
- Brandslukningsudstyr: Der skal være mindst én godkendt brandslukker ombord på lystbåde. For både med motordrift eller med indbyggede brændstoftanke er der yderligere krav til antal og placering af brandslukkere.
- Førstehjælpsudstyr: Et komplet og opdateret førstehjælpssæt bør være tilgængeligt på båden. Det skal indeholde materialer til behandling af almindelige skader og nødsituationer, herunder forbindinger, desinfektionsmidler, sakse og smertestillende midler.
- Redningsflåde: For visse større både, der sejler uden for beskyttede farvande eller på længere ture, er der krav om, at båden er forsynet med redningsflåder til samtlige personer ombord..
Krav til øvrigt udstyr på lystbåde
- Navigationsudstyr: Lystbåde skal være udstyret med grundliggende navigationsudstyr som kompas og søkort. For sejlads i mere krævende farvande eller på lange distancer anbefales elektroniske navigationssystemer som GPS og radar.
- Lænsepumpe: Der skal på visse større både være mindst én manuel eller elektrisk lænsepumpe til at fjerne vand fra båden i tilfælde af lækage. For større både kan der være krav om flere pumper eller automatiske systemer.
Særlige krav til sikkerhed og vedligeholdelse
- Sikkerhedsinstruktioner: Skipperen har ansvaret for at informere alle ombord om placeringen og brugen af sikkerhedsudstyret. Dette inkluderer instruktion i brug af redningsveste, brandslukning og nødsignalering.
- Vedligeholdelse af udstyr: Alt sikkerheds- og navigationsudstyr skal holdes i god stand og regelmæssigt vedligeholdes. Dette indebærer inspektion af redningsveste, kontrol af udløbsdatoer på nødblus og test af kommunikationsudstyr.
- Sikkerhedsøvelser: For både, der anvendes til længere ture eller i udfordrende forhold, anbefales det at gennemføre regelmæssige sikkerhedsøvelser. Dette kan inkludere mand-over-bord øvelser, brandøvelser og evakueringstræning.
----------------
Bådforsikring og bådforsikring er mange ting. Der kan være store forskelle fra forsikringsselskab til forsikringsselskab og mellem de forskellige varianter. Se dig godt for og læs det, du ikke gider læse!
Som bådejer skal du navnlig overveje to forsikringer og du bør give dig selv en virkelig god begrundelse, hvis du ikke tegner dem begge:
- En kaskoforsikring, der dækker skader på din egen båd, uanset om du selv er årsag til skaden, eller om den skyldes andet eller andre.
Kaskoforsikringen dækker normalt bl.a. skader forårsaget af tyveri, hærværk, egen uforsigtighed (medmindre du var påvirket af spiritus eller andre rusmidler, eller båden, kort fortalt, ikke var sødygtig), hændeligt uheld, fx stormskade og lynnedslag.
Dækningen vil typisk omfatte skader på motor, skrog, redningsflåde/jolle, anker, kæder og tovværk, fastmonteret udstyr til navigation mv. Også skader på kaleche, mast, bom, rig og sejl vil oftest være medforsikret, men her kan gælde særlige regler.
Skader påført din båd under udlejning dækkes ikke under en privatforsikring. Du kan heller ikke forvente dækning, hvis du fx har været skødesløs med fortøjning af båden.
Vil du sikre dig bedst muligt erstatningsmæssigt for det tilfælde, at uheldet rammer, skal du tegne en fuld- og nyværdiforsikring (fast takseret forsikringssum). Her får du som udgangspunkt erstatning uden hensyn til, at båden er blevet lidt ældre siden anskaffelsen. Ved en dagsprisforsikring bliver erstatningen fastsat i forhold til den værdi, de beskadigede dele af båden har på uheldstidspunktet.
Er dit bådkøb lånefinansieret, vil långiver ofte kræve, at du tegner en kaskoforsikring.
- En ansvarsforsikring, som dækker de skader, som du og din båd risikerer at påføre andre mennesker eller andres ting.
For nogle både er en ansvarsforsikring lovpligtig. Det gælder speedbåde under 15 meter, vandscootere og det, der ligner. For andre bådtyper er det ikke ulovligt ikke at have en ansvarsforsikring, kun uforsigtigt. Nogle havne kræver ansvarsforsikring af deres brugere.
Forsikringerne dækker selvsagt ikke hvad som helst, der umiddelbart falder ind under de korte beskrivelser ovenfor, så læs forsikringsbetingelserne grundigt igennem, inden du forpligter dig. Forsikringsvilkårene varierer i større eller mindre grad fra selskab til selskab og båd til båd, så en mere detaljeret gennemgang her ville ikke give andet end en falsk tryghedsfornemmelse.
Du skal blandt mange andre ting være opmærksom på, om dine forsikringer dækker overalt inden for den geografi, som du vil sejle i. Og dækker forsikringen alle de perioder af året, du ønsker at sejle? Den typiske bådforsikring dækker båden i vand i de varmere måneder og på land i de koldere. Tjek at forsikringen også dækker undervejs op fra vandet på land og på vejen ned i vandet igen. Hvad med indbo, tøj og andet løsøre i forbindelse med indbrud eller skader? En bådkaskoforsikring vil ofte også dække indbo mv. - Dækker forsikringen alle skadestyper i forbindelse med kapsejlads. - Dækker den forureningsskader?
Ud over kasko- og ansvarsforsikring bør du overveje en ulykkesforsikring, der dækker ikke alene dig selv, men også øvrige ombordværende, og eventuelt en retshjælpsforsikring.
Når du køber eller sælger en båd, er der mange ting at være opmærksom på. To af de mere centrale er loyal oplysningspligt og undersøgelsespligt. Efterlever man ikke disse pligter, kan følgen blive erstatningskrav eller aftalens ugyldighed.
Som sælger har du en loyal oplysningspligt. Loyal oplysningspligt indebærer, at du skal informere køber om alle relevante forhold, der kan påvirke hans eller hendes beslutning om at gennemføre købet. Det er ikke altid nok at oplyse, hvad du ved. Du skal også gøre opmærksom på relevante forhold, som du har mistanke om.
Hvad der skal oplyses i det enkelte tilfælde, er en konkret vurdering. Skader og problemer ud over bagatelniveau er en selvfølge, men brug din sunde fornuft, så det ikke ender med en retssag.
Som køber har du undersøgelsespligt - en pligt til at undersøge båden, inden du køber den. Gør du ikke det, kan du miste retten til at hæve handlen eller kræve erstatning i anledning af det, som du kunne og burde have opdaget. En prøvesejlads er altid en god idé.
Under alle omstændigheder skal du som køber reklamere over for sælger med det samme, du opdager en fejl eller mangel, som du vil gøre gældende.
Der kan ske hændelige skader på båden omkring salgstidspunktet - og hvem bærer så risikoen, sælger eller køber? Der kan ikke gives noget kort og koncist bud på hvornår risikoens overgang sker, men typisk er det, når båden leveres og købesummen betales, hvis dette sker samtidigt.
Når man skal sælge eller købe hus, tager man et advokatforbehold i købsaftalen - hvis man er forsigtig.
Der er god grund til at gøre det samme, når man handler båd. Også her er betydelige beløb ofte i spil.
Et advokatforbehold er et vilkår i købekontrakten, der siger, at køber (eller sælger) omkostningsfrit kan trække sig fra handlen, hvis pågældendes advokat ikke - typisk inden for en bestemt frist - kan godkende handlen eller handlens vilkår.
Det mest vidtgående og derfor også det mest betryggende advokatforbehold siger, at advokaten skal kunne godkende handlen i sin helhed. Korrekt formuleret betyder det, at advokaten ikke bare skal interessere sig for kontrakten og dens ordlyd, men fx også for om finansiering er mulig.
Du er velkommen til at kontakte os vedrørende advokatforbeholdets formulering. Det forudsætter selvsagt, at du faktisk også har til hensigt at lade os gennemgå kontrakten, når den foreligger.